COVID-19

Covid-19 reglement Langelands body- og motionsklub.

 

Nedenstående regler gælder for træning og færdsel i Langelands body- og motionsklub. Reglerne er udarbejdet i samarbejdet med DGI efter anbefaling fra Sundhedsstyrelsen. Reglerne skal sikre, at medlemmerne kan træne sikkert, med et minimum af risiko for at blive smittet med Covid-19.

Pas på hinanden!

 

Før ankomst til klubben:

  • Bliv hjemme hvis du har symptomer.
  • Der må maksimum opholde sig 20 personer + to instruktører/frivillige i foreningens lokaler samtidig. Du kan orientere dig om antallet af trænende her.  Endvidere kan du på dette skema få overblik over antallet af besøgende i den forgangne uge. Findes der flere personer i lokalet ved kontrol, vil sidst ankomne medlem blive bedt om at gå igen.
  • Omklædningsrum og badefacilliter må gerne benyttes, men I opfordres til at komme omklædt og bade hjemme. Hold mindst 1 meters afstand i omklædningsrum.

 

I klubben:

  • Afsprit dine hænder inden du går ind.
  • Der skal være to meters afstand mellem hver person der træner – vis hensyn.
  • Træn alene (ikke parvis eller i grupper).
  • Desinficer udstyr efter hvert brug. Der er opsat sprayflasker, spray på og tør efter.
  • Host og nys i dit ærme eller albue, ikke dine hænder.
  • Undgå fysisk kontakt.

 

Vores almindelige ordensregler gælder forsat.

Der vil blive gjort ekstra meget rent i forhold til vores vanlige standard.

Er du i risikogruppen for at blive smittet, kan du få dit kontingent sat på pause. Send en mail på info@bodyogmotion.dk

Alle bestyrelsesmedlemmer og frivillige har pligt og ret til at påtale overtrædelse af reglerne. Ved gentagne overtrædelser, kan det få konsekvenser for ens medlemskab.

 

Med håb om, at vi alle hjælpes med at få genåbningen og den efterfølgende træningshverdag til at fungere. Pas på hinanden!

De bedste hilsner fra bestyrelsen